Tyveri af værktøj fra byggeplads i Gevninge
Kl. 06.55 torsdag morgen fik politiet anmeldelser fra repræsentanter fra to firmaer, som havde fået stjålet værktøj fra en byggeplads.
Politiet undersøgte byggepladsen og kunne konstatere, at låsen på porten til den indhegnede byggeplads var blevet brudt op, så der efterfølgende var fri adgang til en bygning på byggepladsen. Herfra var diverse el-værktøj til en værdi op mod ca. 200.000 kr. blevet stjålet af ukendte tyve.
Byggepladsen er nu blevet undersøgt for eventuelle tekniske spor efter tyveriet, og politiet afventer nu, om der måtte være spor, der kan medvirke til identificeret af nogen mistænkte.
Tyveriet er sket i løbet af natten mellem onsdag og torsdag, hvorfor politiet også gerne vil i kontakt med personer, der måtte have bemærket usædvanlig aktivitet ved byggepladsen i løbet af natten. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Kommentarer