To kvinder fra Brasilien sigtet for overtrædelse af udlændingeloven
Mandag kl. 15.30 troppede udlændingeafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi op på en adresse i Gevninge-området for at kontrollere beskæftigede inden for prostitutionsbranchen.
Ved kontrollen fik politiet kontakt til to kvinder på 28 og 40 år fra Brasilien, som ikke havde noget arbejdstilladelse i Danmark. De blev derfor begge anholdt og sigtet for overtrædelse af udlændingelovens bestemmelser om ulovligt arbejde i Danmark.
Deres sager blev straks afgjort, hvorefter sagerne blev forelagt for Udlændingestyrelsen til afgørelse af, hvorvidt de to kvinder skal udvises af Danmark med et efterfølgende indrejseforbud.
Kvinderne er begge forblevet i politiets varetægt i medfør af udlændingelovens bestemmelser, indtil afgørelsen fra Udlændingestyrelsen foreligger.
Kommentarer