Stormøde om handleplaner for Lejre Kommunes idræts- og bevægelsespolitik
Kom og vær med til at udvikle de kommende handleplaner for Lejre Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik ”Frirum til Bevægelse”, når foreningslivet inviteres til stormøde torsdag den 28. april i Hvalsø Kulturhus.
”Frirum til Bevægelse” er navnet på Lejre Kommunes ny idræts- og bevægelsespolitik, som skal sikre en fælles, visionær udvikling på idrætsområdet i Lejre Kommune.
Politikken indeholder Lejre kommunes visioner, for at sikre de bedste muligheder for idræt og bevægelse i Lejre Kommune i de kommende år.
Af politikken fremgår det, at der skal udarbejdes konkrete handleplaner til hver af de fem indsatsområder i politikken.
For at sikre den bredest mulige inddragelse i udviklingen af handleplaner, inviteres foreningslivet til et stormøde om handleplanerne.
Indhold på stormødet:
- Videns- og inspirationsoplæg af Idrættens Analyseinstitut
- Workshops med udgangspunkt i idrætspolitikkens indsatsområder og tværgående spor.
Kommentarer