Syv ud af ti mænd vil benytte sig af den nye barselsorlov, der øremærker to måneders ekstra barsel til danske fædre. 17 procent af mændene afviser at ville tage den øremærkede barsel, mens 14 procent er i tvivl. Det viser en ny prognose, som Forum for Mænds Sundhed har gennemført for Egmont Fonden.

På tirsdag træder den nye aftale om øremærket barsel i kraft, og den giver for første gang fædre i Danmark ret til at holde 11 ugers betalt orlov, som ikke kan overføres til en anden forælder. Hidtil har fædre i Danmark i gennemsnit holdt fem ugers barsel, svarende til 11 procent af familiens samlede orlov i barnets første leveår.

En ny prognose fra Forum for Mænds Sundhed viser, at syv ud af ti mænd (69 procent) i alderen 18-40 år ville takke ja til de to måneders øremærkede barselsorlov, når eller hvis det blev aktuelt for dem. I et typisk år med cirka 60.000 fødsler svarer det til, at godt 40.000 fædre agter at tage den ekstra øremærkede orlov.

Prognosen, som er bestilt af Egmont Fonden til Egmont Rapporten 2022, der sætter fokus på fædrebarsel til gavn for børn, er den første, der er lavet, efter at den konkrete model for øremærket barsel til fædre er blevet vedtaget.

Henriette Christiansen, som er direktør i Egmont Fonden, ser den øremærkede barselsorlov som en stor gevinst set fra et børneperspektiv:

– Det suverænt største plus ved den nye fædrebarsel set fra barnets perspektiv er, at det forbedrer barnets mulighed for at få tryg tilknytning til to voksne og dermed at få to sikre baser i livet, som barnet kan gøre brug af livet igennem. Fædre er lige fra fødslen en central omsorgsperson for deres lille barn – med flere fædre på længere barselsorlov kan far blive endnu vigtigere.

Flere mænd bør benytte den øremærkede barsel

Ifølge prognosen afviser 17 procent af mændene at ville tage de to ekstra måneder, og 14 procent er i tvivl. Blandt mænd i hovedstaden er det 12 procent, der ville takke nej, mens andelen i landdistrikter er cirka dobbelt så høj (26 procent). Blandt mænd med lang eller mellemlang videregående uddannelse ville 12 og 13 procent vælge fædreorloven fra, mens det samme gør sig gældende for 25 procent af de mænd, der har grundskolen som højeste uddannelse.

Prognosen viser også, at afvisningen af øremærket fædrebarsel er betydeligt højere blandt mænd, hvis parforhold er i opbrud, hvis børn er født for tidligt eller ikke planlagt, og blandt mænd, der ikke selv har taget orlov i mere end en måned eller kender andre mænd, som har.

Set over en børneårgang vil cirka 20.000 fædre være i tvivl om eller takke nej til den øremærkede barsel. Det tal bør vi som samfund i fællesskab forsøge at nedbringe af hensyn til børnene, mener Henriette Christiansen:

– Vi skylder de nyfødte børn at forsøge at skubbe på hos tvivlerne og dem, der forventer at takke nej, sådan at endnu flere små børn i Danmark kommer til at opleve en stærk tidlig tilknytning til flere forældre. Den udvikling bidrager vi som fond gerne til, og gerne sammen med andre, så børn i Danmark får mest muligt ud af den barselsgave, de har fået.

Om Egmont Fondens almennyttige indsats

Egmont Fondens overordnede målsætning er, at alle børn og unge skal kunne gennemføre en ungdomsuddannelse i 2030, jf. FN’s verdensmål nr. 4. En vigtig forudsætning for dette er, at de første 1.000 dage af alle børns liv er præget af tryghed og stimulering, så de lige fra fødslen trives og får alsidige muligheder for at lære og udvikle sig. Egmont Fonden har tidligere øremærket 150 millioner til småbørnsstøtte og er en af initiativtagerne til småbørnsløftet.

Egmont Fonden peger på tre veje til en bedre barsel for børn i Danmark:

1. Flere bør have øjnene op for, at den øremærkede barsel er godt for barnet. Eksempelvis ved at styrke informationen til alle familier om fædrebarsel og fordelene for både barnet og familien ved tidlig tilknytning mellem far og barn.
2. Der er brug for at sikre flere relevante aktivitetstilbud og tilbud om støtte til fædre under orloven. Her bør der være særligt fokus på fædre i udsatte positioner, som er særligt usikre i farrollen.
3. Alle, der har kontakt med familierne, bør understøtte, at far fremover kommer til at spille en større rolle i de små børns liv. Det gælder ikke mindst jordemødre og sundhedsplejersker, der er i dialog med familierne.

Om prognosen

Prognosen bygger på svar fra 1.006 mænd i alderen 18-40 år. Stikprøven er repræsentativ for hele befolkningen i denne aldersgruppe. 35 pct. af svarpersonerne har børn i forvejen, 6 pct. har børn på vej, og 61 pct. har ingen børn. Udvælgelse af personer og dataindsamling er foretaget af Norstat Danmark A/S ultimo marts og primo april 2022.

Hovedspørgsmålene har været:

• “Tror du, at du vil benytte dig af de to måneders barselsorlov specielt til fædre, som nu er vedtaget i Danmark? Hvis du ikke har barn/børn, så bedes du forestille dig, hvad du ville gøre, hvis du fik et barn?”
• “Hvorfor tror du (ikke), at du vil benytte dig af de to måneders barselsorlov specielt til fædre, som nu er vedtaget i Danmark?”

Prognosen er bestilt af Egmont Fonden og gennemført af Svend Aage Madsen og Tobias Siiger Prentow fra Forum for Mænds Sundhed. Et notat om prognosen er tilgængelig på Egmont Fondens hjemmeside. Notatet rummer også en kort gennemgang af erfaringerne med fædreorlov i Sverige, Norge og Island.

Hent prognosen her: www.egmontfonden.dk/sites/default/files/2022-07/Prognose_F%C3%A6drebarsel.pdf