Livsstil og forbrug

Plan for den fremtidige varme og energiforsyning i Lejre Kommune

Ny varmeplan skal udpege de områder i Lejre Kommune, hvor det vurderes hensigtsmæssigt at etablere fjernvarme eller alternative kollektive varmeløsninger, som gør varmeforsyningen af boliger og erhverv mindre afhængig af olie og naturgas.

”Vi står i en energikrise, som er mærkbar for os som borgere og for virksomhederne, og samtidig har vi nogle meget ambitiøse klimamål, vi skal løfte over de kommende år. Derfor kan det ikke gå hurtigt nok med at få udarbejdet en varmeplan som konkret viser, hvor fjernvarmenettet kan udbygges, og hvilke alternative, miljørigtige løsninger der kan peges på de øvrige steder i vores kommune. Vi skal i gang hurtigt og allerede i maj får Udvalget for Erhverv, Klima & Lokal udvikling forelagt en sag om det forestående arbejde med varmeplanen”, siger borgmester Tina Mandrup.

Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med vedtagelsen af Lejre Kommunes klimaplan besluttet at udarbejde en varme- og energiplan. Varmeplanlægningen skal bidrage til klimaplanens mål om at reducere udledningen af drivhusgasser.

Kommentarer