112

Hærværk mod tog

Kl. 20.37 anmeldte en DSB-togfører, at en gruppe drenge, der var stået på toget i Roskilde, var blevet bortvist på Lejre station på grund af manglende billet. I forbindelse med bortvisningen havde en fra gruppen taget en nødhammer fra toget og brugte denne til at slå mod en af togets ruder. Ruden fik et hul og revnede, så der var risiko for, at hele ruden ville falde ud. DSB valgte derfor at stoppe videre kørsel med toget, som blev tømt for passagerer, inden toget blev kørt retur til Roskilde med henblik på reparation.

En patrulje ledte i området ved Lejre station efter gruppen og især den mistænkte, der blev beskrevet som en arabisk-udseende dreng, 15-16 år, ca. 170 cm høj, spinkel af bygning, kort mørkt hår, iført sort jakke og blå bukser. Politiet fandt ikke den mistænkte i hærværkssagen, men fik kontakt til en mor, hvis søn oplyste at have fået ødelagt et løbehjul i området af en gruppe, som måske kunne være den samme gruppe, som politiet ledte efter.

Politiet hører gerne fra personer, der måtte have set gruppen i området, eller som kan give oplysninger om identiteten på den mistænkte. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Kommentarer