112

Færdselsuheld på Landevejen i Kirke-Såby

Onsdag kl. 15.48 var det sket et færdselsuheld på Landevejen, idet en bilist havde påkørt en parkeret bil.

Det viste sig, at en 60-årig kvinde fra Vipperød under kørsel i en personbil ad Landevejen mod vest havde ramt en parkeret varebil, der holdt i vejkanten. Ingen kom til skade ved uheldet, så der blev ikke brug for ambulancen, som også var rykket ud til uheldsstedet.

Politiet registrerede blot omstændighederne ved uheldet og afmærkede de implicerede køretøjer med politistrimmel, indtil ejerne kunne få tilkaldt bugseringskøretøjer.

Kommentarer