112

13-årig pige overfaldet ved hallen i Hvalsø

Foto: Rigspolitiet.

Torsdag aften kl. 19.20 fik politiet en anmeldelse fra pårørende til en 13-årig pige fra Lejre, som kl. ca. 17.50 var blevet overfaldet i hallen i Hvalsø.

Politiet kørte til pigens bopæl og fik klarlagt, at pigen under ophold i hallen var blevet overfaldet med slag og spark, samt afkrævet sin mobiltelefon, som hun udleverede til de to piger, der overfaldt hende. Den 13-årige havde pådraget sig lettere overfladiske skader som følge af overfaldet.

Den øjeblikkelig efterforskning i sagen fik politiet ledt på sporet af to piger fra lokalområdet, som kunne mistænkes at stå bag overfaldet.

To piger på 15 år blev derfor formelt sigtet for det røveriske overfald, men politiet fandt ikke umiddelbart den 13-åriges piges mobiltelefon i deres besiddelse.

De to piger skal dog afhøres nærmere til sagen på et senere tidspunkt, når de sociale myndigheder også kan deltage, for at få belyst motivet til overfaldet.

Kommentarer